Nærorienten.dk

Mesopotamien betyder egentlig "landet mellem floderne", hvilket er en oldgræsk betegnelse for det område der i omfang svarer til nutidens Irak. De, i navnet, omtalte floder er Eufrat og Tigris, og selv i dag løber begge disse livgivende floder stadig som blodårer igennem det irakiske land og giver grobund for dyrkningen af marker. De folkeslag der beboede oldtidens Mesopotamien er blandt meget andet kendt for at have skabt verdens første storbyer, op til flere af de første imperier og nogle af de første højkulturer. Assyriologien, som betegner det historiske studie af oldtidens Mesopotamien, beskæftiger sig hovedsageligt med perioden fra ca. 3500 f.kr., de sumeriske bystaters storhedstid, ned til 539 f.kr. hvor den persiske kong Cyrus gjorde sit indtog i Babylon, og indlemmede Mesopotamien i sit nydannede imperium. Gennem denne 3000 år lange historiske periode opstod og blomstrede flere store dynastier og imperier i Mesopotamien, hvoraf flere af deres bedrifter, myter og historier stadig er os kendt i dag, bl.a. fra Det Gamle Testamente.

For bedre at kunne sætte sig ind i studiet af Mesopotamien, er det væsentligt at få et geografisk og historisk overblik over årerne 3500-539 f.kr.
Her følger en kort geografisk og historiske gennemgang:

Mesopotamiens klima og geografi varierede i oldtiden markant fra nord til syd. I det nordlige Irak, kunne regnen til tider falde så kraftigt, at jorden kunne dyrkes uden brug af kunstvanding. Længere sydpå var kunstvanding den altoverskyggende betingelse for agerbrug. Eufrat, Tigris, og deres mange bifloder var derfor områdets primære eksistensgrundlag. Helt nede sydpå, omkring oldtidsbyen Ur, fandtes vidtstrakte marsk- og sumpområder, skabt af det store delta som Eufrat og Tigris danner umiddelbart før de løber ud i Den Persiske Golf. Det nordlige Mesopotamien ligger på et hævet plateau, hvorimod den sydligere del ligger ekstremt lavt, ofte ikke mere end et par meter over havoverfladen. Traditionelt opdeler man Mesopotamien i to områder: Assyrien i nord og Babylonien i syd. De tidligste folkeslag kaldte ikke landet Babylonien, som er en senere opfindelse, men inddelte Babylonien i områderne Sumer og Akkad. Sumer omfattede marsklandet i syd, op til et sted omkring oldtidsbyen Kish, et stykke syd for det moderne Baghdad. Akkad omfattede den øvre del af flodsletten, altså omkring det moderne Baghdad og et stykke op langs Eufrat og Tigris. Assyrien, som først kendes rigtigt fra omkring år 2000, har navn efter oldtidsbyen (og guden) Assur. Udover denne by omfatter Assyrien landet omkring den Øvre Tigris, med oldtidsbyerne Nineveh og Kalhu, tæt på de moderne irakiske storbyer Mosul og Erbil.